Teenagere åbner biblen – du gætter aldrig hvad der sker..

Under søndagsgudstjenesten mødes et par blomster fra Danmarks ungdom. For ikke at gå glip af noget, læser vi prædiketeksten sammen og snakker om hvad meningen er. Gang på gang har det vist sig, at det faktisk betyder noget for os.

Først er der lige en runde, hvor vi får fortalt hvad der fylder, gerne tyskstile eller irriterende små søskende. Så får vi lige løbet energien af over en gang gæt og grimasser, og selvom Pelle leverer sublim method acting, så kan Christian stadig ikke gætte ”bøllebank” – så dem må han få senere.

Så bliver det tid til vores main event. Vi åbner biblen sammen.

Vi varierer lidt i form, men ofte laver vi blot ”Lectio Divina.” Bibelteksten læses højt, så snakker vi om hvad vi ligger særligt mærke til, og så får vi en snak ud fra det. I dag er det Matt 22,34-46 om det dobbelte kærlighedsbud. Det har de helt styr på, siger de. Men da snakken så drejer over på, hvad der sker, når vi kun kan finde ud af halvdelen: kun elske Gud eller kun elske næsten, ja så går det pludselig op for dem, at det er mere kompliceret end som så. En af dem havde ellers planlagt, at man kunne nøjes med at elske Gud for at komme i himlen. Men de kan også godt se, det bliver lidt hårdt at hjælpe dem, der lugter, hvis ikke man ved, hvorfor man gør det. Vi bliver sjældent færdige, men så er det godt, vi kan fortsætte næste søndag.

FAKTA

HVAD SKETE

Teenkirke, hver søndag.

HVOR MANGE

2-8 teens

HVEM STÅR BAG

Teenlederne (7 stk).

TEAMETS VISION FOR 2018

Stabil deltagelse – fordi det er sjovt at være med og det betyder noget, det vi er sammen om.

Andre indlæg

KONTAKT OS

Aarhus Valgmenighed

Mjølnersvej 6, 8230 Åbyhøj

E: aarhus@valgmenighed.dk

T: 8612 2835

W: www.åvm.dk

  • YouTube - White Circle
  • Instagram - White Circle
  • Facebook - White Circle