Aarhus Valgmenighed udgiver nyt lovsangshæfte

I 2011 udkom lovsangshæftet ”Foran tronen”. Den 1. december udgiver Aarhus Valgmenighed opfølgeren, ”Foran tronen 2”. Visionen er stadig at inspirere lovsangen og tilbedelsen i hjemmet. Her fortæller Arvid Asmussen om arbejdet med lovsangshæftet.

For cirka 10 år siden var der en klynge i Aarhus Valgmenighed, der lavede sit eget lovsangshæfte. Det blev hurtigt udbredt til flere fællesskaber i menigheden og i 2011 blev det udgivet under navnet, ”Foran tronen”, opkaldt efter et af tidens store lovsangs-hit af samme navn. Hæftet er siden blev solgt i mere end 3000 eksemplarer og har inspireret lovsangen i utroligt mange hjem og fællesskaber over hele landet.

Jeg er stolt over at være med til at lave opfølgeren, ”Foran tronen 2”! Det har kun ladet sig gøre med hjælp fra ca. 20 frivillige medarbejdere i menigheden, som har hjulpet med udvælgelse af repertoire, musikalsk notering, korrekturlæsning, copyright, grafik, tryk og distribution. En særlig tak til vores sponsor som har støttet med 20.000,- til tryk af hæftet! 1000 tak til alle som har været med til at realisere projektet!

Hæftet indeholder 169 lovsange og salmer heraf 30 gengangere fra den første udgave. Repertoiret afspejler det, der aktuelt bruges ved vores gudstjenester. Der er mange nyere sange med, blandt andet sange fra de senere års Sommeroase-temaer og aktuelle lovsangsudgivelser. Der e

r også blevet plads til en del nyere børnesange. Sangene kan høres på Forantronen-playlisterne på Spotify og Youtube

Lovsang i det lille fællesskab er noget af det bedste, jeg ved! Øjenhøjden og rundkredsen om kaffebordet skaber et fællesskab, hvor lovsangen naturligt hænger sammen med at dele liv, vidnesbyrd og nådegaver. Paulus skrev sådan her til menigheden i Korinth:

Hvad da, brødre? Når i kommer sammen, har den ene en salme, en anden en belæring, én har en åbenbaring, én har tungetale, en anden har tolkningen. Alting skal være til opbyggelse. (1. Kor. 14,26)

Lad os øve os i at praktisere dette i vores hjem, cellegrupper, oikos-fællesskaber og klynger! Jeg håber lovsangshæftet må være en god ressource og hjælp til at komme godt i gang!

FAKTA

”Foran tronen 2” indeholder 169 lovsange, salmer og børnesange, heraf 30 gengangere fra den første udgave. Hæftet kan købes på Aarhus Valgmenigheds årsmøde og på www.forantronen.dk, hvor du også kan se et digitalt preview af hæftets design.

Andre indlæg

KONTAKT OS

Aarhus Valgmenighed

Mjølnersvej 6, 8230 Åbyhøj

E: aarhus@valgmenighed.dk

T: 8612 2835

W: www.åvm.dk

  • YouTube - White Circle
  • Instagram - White Circle
  • Facebook - White Circle