KONTAKT OS

Aarhus Valgmenighed

Mjølnersvej 6, 8230 Åbyhøj

E: aarhus@valgmenighed.dk

T: 8612 2835

W: www.åvm.dk

  • YouTube - White Circle
  • Instagram - White Circle
  • Facebook - White Circle

kirkeplanternet 2008-2018

Af Keld Dahlmann, Teamleder, KPN og Allan Axelsen, Bestyrelsesformand

 

KPN arbejder for at der udvikles og dannes fælleskaber, hvor mennesker kommer til tro på Jesus Kristus

 

Aarhus Valgmenighed lancerede i 2008 en femårsvision(--->2013), som angav retningen mod at blive en “center-menighed” med en national opgave. Etableringen af første KPN Læringsnetværk, “Kursen” for teologistuderende og støtte til plantningen af valgmenigheder i Horsens, Odense og København var nogle af de forskellige udtryk for den satsning.

I 2010 besluttede menighedsrådet at gøre KPN til en selvstændig forening, som skulle varetage menighedens nationale missionsopgave. Primært med fokus på at hjælpe nye menighedsplantninger igang og etablere læringsnetværk for etablerede menigheder. KPN blev på den bagrund dannet som forening i 2011 i fællesskab med Byens valgmenighed i København. Senere blev også Kristuskirken medlem.

 

ÅVM investerede i en årrække 5% af sine gavebidrag i KPNs opgave og menighedsrådet havde 3 pladser i KPNs bestyrelse.

I vision 2013 lancerede ÅVM en ny femårsvision (--->2018) med primært fokus på den lokale menighedens udvikling, men samtidig en fastholdelse af ÅVMs center tjeneste, herunder støtte til KPN. Ved udløbet af visionsperioden i år, har menighedsrådet har besluttet at ÅVM udtræder af KPN ved årskiftet. Den daglige ledelse har derfor bedt os se tilbage over hele den 10-årige periode i årsberetningen.

Vi er naturligvis kede af at ÅVM udtræder af KPN, men vi glæder os over den rejse som ÅVM og KPN sammen har taget gennem de 10 år og den frugt, vi ser af manges indsats:

  • 43 danske menigheder med vidt forskellig baggrund har deltaget i et eller flere 2-årige læringsnetværk (sognekirker, valg- og frimenigheder og frikirker)

  • Plantningen af nye menigheder og træning af menighedsplantere

  • Mere end 100 lokale præster/ledere har deltaget i vejledningsforløb

  • Gennemførsel af to nationale “GRO” konferencer

  • KPN har et stort internationalt netværk til gensidig inspiration og læring og samarbejder med lignende organisationer internationalt

  • KPNs medarbejdere og frivillige har bidraget med undervisning, læringsforløb og coaching i Norge, Finland, Storbritannien, Schweiz, Nigeria, Kenya og USA

 

KPN arbejder for at udvikles og dannes fælleskaber, hvor mennesker kommer til tro på Jesus Kristus

Vil har fortsat brug for ÅVM medlemmers forbøn, opbakning og gaver til dette arbejde www.kirkeplanternet.dk

Den gode historie fra tidligere deltagere i KPNs læringsnetværk:

 

"Det har været en kæmpe hjælp og velsignelse at være en del af KPNs lærings- netværk. Det har givet os mulighed for at afsætte værdifuld tid sammen som team og har været stedet, hvor vi både er blevet udfordret og støttet. Det har sat gode processer i gang i vores måde at tænke kirke på, og det er et sted, hvor vi kan mødes for at blive inspireret og opbygget i fællesskabet med ledere fra andre kirker. Vi kan varmt anbefale alle kirker og menigheder at investere både tid og penge i dette læringsnetværk." (Martinus Nielsen, menighedskoordinator og daglig leder, Christianskirken Arhus)

"For vores menighed har KPN været en enestående ramme for læring og bevidstgørelse omkring hvilken retning, vi som menighed har og skal have i fremtiden. Samtidig har det været meget givende for mig selv og mit team at have nogle intensive dage sammen, hvor kompetente undervisere har givet input, og vi selv har haft tid til at arbejde med de forskellige inputs. Forløbet har skærpet os som menighed både missionalt og ledelsesmæssigt." (Thomas Willer, tidl. Præst, Re:gen/Kristuskirken)

"De nordiske Vineyard kirker er meget inspirerede af samarbejdet med KPN omkring undervisning og facilitering af læringssamling omkring at se menigheder vokse og bryde vækstbarrierer. Særligt relevant for os var værktøjerne til at forstå de forskellige sociale spaces og vores tilgang til at lave kirke alt efter, hvor mange mennesker, der møder frem. Vi glæder os til at se resultaterne i de kommende måneder af de mange gode målsætninger, der blev defineret.“ (Thomas Lorenzen, kirkeplanter og præst, Odense Vineyard)