GLOBAL MISSION

Kr. 387.000 kr. indsamlet til ÅVM Global mission i 2020

 

Igennem ÅVM’s levetid har vi altid forsøgt at give ud af de ressourcer vi har. Både økonomisk og med tid og kompetencer. Dette har blandt andet kommet til udtryk i, at vi hver søndag tager en kollekt til at konkret formål, der ofte ligger udenfor os selv. 

 

ÅVM global mission er betegnelsen for det engagement, som ÅVM har udenfor Danmarks grænser. Dette kommer primært til udtryk i to typer involvering

 

  • Udsendte medlemmer, der tjener i et andet land end Danmark

 

  • Udvalgte partnerskabsprojekter, som ÅVM har taget ansvar for at støtte i en flerårig periode. 

 

Derudover har vi også samlet ind til konkrete behov, der er opstået i vores netværk i udlandet. 

 

I 2020 har vi foreløbig formået at give 387.000 kr. til global mission. Primært indsamlet gennem kollekter til gudstjenester. Det er et helt fantastisk rekordstort beløb, der har gjort den kæmpe forskel, hvor den er kommet frem. 

 

I 2019 udvalgte vi følgende 4 partnerskabsprojekter, som vi har samlet ind til i år. 

 

Casa Ioana – Et børnehjem med hjerterum

  • Glemt alt, hvad du ved om rumænske børnehjem! Det kristne børnehjem, Casa Ioana, som ligger i et af Rumæniens og Europas allerfattigste områder, er et sted med hjerterum og varme.

  

  • Her får forældreløse og udsatte børn omsorg, knus og kram og redskaber med sig, som sætter livet på ret køl. De møder Jesus og lærer at bede til ham. Og i forstanderparret Cristi og Alina har børnene nogle stærke voksenroller og åndelige forældre.

 

  • Børnehjemmet får ingen støtte fra den rumænske stat men drives udelukkende ved frivillige gaver – hovedsageligt donationer, der kommer fra udlandet.

 

  • Alina og Cristi driver også et omfattende hjælpearbejde blandt omegnens fattige familier. Hvor omfattende dette hjælpearbejde bliver, afhænger også af den hjælp og den frivillige arbejdskraft, der bliver sendt fra venner i udlandet. Læs mere på: https://bbsnet.dk/projekter/boernehjemmet-casa-ioana

 

 

MadeInHope I Manilla v. Michelle Talentino

Michelle arbejder gennem organisationen MadeInHope for at hjælpe kvinder ud af trafficking, der i dag regnes for den 2. største kriminelle industri, kun overgået af narkohandel. Dernæst er det organisationens formål at forsyne kvinderne med nye valgmuligheder, ved at de får uddannelse og nye kompetencer, der kan føre til arbejde og selvforsørgelse samtidig med, at de begynder en helbredende proces gennem rådgivning, forbøn og mentorskaber. 

I den proces hjælper de med at skabe gode forhold for kvinderne og deres børn. I 2020 hvor Coronaen har hærget, har det blandt andet ført til 9 ”hjælpebølger” af mad, fornødenheder og online skolemateriale, der i Manilla har hjulpet 70 kvinder med børn til at kunne overleve under lockdown og fortsætte børnenes skolegang.  

Læs mere i update fra arbejdet i efteråret her: kortlink.dk/295ns 

 

Open Doors

Open Doors er en missionsorganisation, som støtter forfulgte kristne i lande, hvor der foregår en systematisk forfølgelse af kristne minoriteter. Kristne forfølgelser har mange ansigter og sker i form af både kulturelt pres, social isolation, vold og i værste fald drab. Open Doors samler støtte til de forfulgte og holder øje med, hvordan forfølgelsessituationen udvikler sig rundt omkring i verden. De bygger bro mellem den forfulgte kirke og dig, hvorigennem du kan være med til at gøre en mærkbar forskel for kristne familier, som lever under stort pres. Læs mere på: https://www.opendoors.dk/

 

 

Christian Mercy Ministries – Rwanda

I løbet af 2020 har vi flere gange haft muligheden for at møde Jackiline Hansen, der er leder af CMM. 

Jackiline er selv fra Rwanda, men bor i dag i Vejle, hvor hun arbejder som præst, og har været tilknyttet KIT (Kirkenes integrationstjeneste). 

 

Rwanda er et af de fattigste lande i Afrika (bnp: 680 USD, Danmark 36.000 USD) og blev i 1991 udsat for folkemord, hvor op imod 1 mio mennesker, primært Tutsier blev dræbt. Landet har siden genrejst sig og er i dag i en rivende udviklingsproces, men er dog stadig et af de fattigste lande i Afrika 

 

Ntende village og Mugurama Village ligger i det østlige Rwanda i Gatsibo distrikt. Der bor ca. 1 mio mennesker i det østlige Rwanda, primært hjemvendte flygtninge og genbosatte efter folkemordet. Området er præget af at der ikke tidligere har været større missionsindsatser i området og kun få NGOér arbejder i området

 

Her har Jackiline har skabt et projekt, hvor de i dag arbejder med

• Uddannelse 

• Mikrofinansgrupper 

• Sundhed 

• Kirkeetablering og -udvikling 

• Lederskabsudvikling 

 

I løbet af 2020 har vi kunnet bidrage til konkret skolegang for elever, samt opgradering af deres kirkebygning, så den kan genåbne efter skærpede bygningskrav fra regeringen i forbindelse med coronaepidemien. 

 

 

Udsendte fra ÅVM

 

Christian Vestergaard

Christian har gennem mange år været udsendt til Bangladesh, hvor han arbejder for Lamb med fokus på sundhed og uddannelse

 

Kasper Breindahl

Udsend til Cypern, hvor han arbejder for Sat7 der er en kristen TV station med den vision at se en voksende kirke i Mellemøsten og Nordafrika. Sat 7 sender kristne tv programmer til hele området. 

Her arbejder Kasper med at producerer disse programmer. 

Isabelle Væggesmose

Udsendt til England, hvor hun arbejder som leder på en UMO base. På grund af Covid-19 er Isabelle for tiden i Danmark, mens hun afventer udviklingen.  

 

Hjemvendt i 2020

I løbet af 2020 er to udsendte familier vendt tilbage til Danmark. Det drejer sig om Simon og Michelle Lind Kappel og Dinna og Jakob Swartz, der var udsendt til henholdsvis Sri Lanka og Jordan. 

 

Derudover var Kristin West i 1. halvår udsendt til Tchad, hvor hun arbejdede med Wycliffe. 

KONTAKT OS

Aarhus Valgmenighed

Mjølnersvej 6, 8230 Åbyhøj

E: aarhus@valgmenighed.dk

T: 8612 2835

W: www.åvm.dk

  • YouTube - White Circle
  • Instagram - White Circle
  • Facebook - White Circle