KONTAKT OS

Aarhus Valgmenighed

Mjølnersvej 6, 8230 Åbyhøj

E: aarhus@valgmenighed.dk

T: 8612 2835

W: www.åvm.dk

  • YouTube - White Circle
  • Instagram - White Circle
  • Facebook - White Circle

NOAHS ark lejr

Af Jane Baumgartner

Den 9-10. juni var kirken fyldt med 23 glade børn i alderen 4-7 år, som havde medbragt sovepose og tandbørste. Ved ankomsten blev børnene budt velkommen af tre juniorledere, der hjalp med at finde sovesalen og senere hyggede med børnene med højtlæsning og leg.

Alle havde medbragt lækker mad til aftensmad – og børnene nød selv at kunne sammensætte aftensmaden.

Børnekirken var i dagens anledning rykket ind i kirkesalen, hvor trommerne blev afprøvet og scenen indtaget. Efter bibelhistorie fortsatte børnene rundt på et lille biblelløb i kirken og sluttede med at finde en stor kasse is i fryseren.

Aftenen sluttede ved lejrbålet, hvor det blev ristet pølser og skumfiduser, og vi sang lejrbålssange.

Efter børnene var puttet i soveposerne, samledes forældrene til lidt snacks og havde god tid til at dele liv og tro. Flere af forældrene gav udtryk for, at det var en helt utrolig luksus at sidde ude i sommeraftenen og bare have tid til at snakke.

Efter morgenmad søndag morgen kom resten af forældrene til rundstykker. Flere af familierne blev til den efterfølgende gudstjeneste.

 

Alt i alt et velsignet og harmonisk arrangement. Alle børn hyggede sig, nød fællesskabet og legen med hinanden og fik en fortrolighed med kirken som er svær at få gennem et kort ugentligt besøg om søndagen.

For flere af børnene var det første gang, de sov ”alene” uden forældre/bedsteforældre. En lille sejr for dem – og en fin træning til senere lejre.